Tottenham er en bydel i det nordlige London, Storbritannien, hvor der bor omkring 130.000 mennesker. Tottenham ligger 9,5 km fra Charing Cross i centrum af den britiske hovedstad.
Tottenham har en meget multikulturel sammensætning med rigtig mange forskellige etniske grupper. Primært bor her mennesker af afrikansk-caribisk herkomst, men også f.eks. ghanesere, colombianere, congolesere, albaniere, kurdere, tyrkere, grækere og mange flere.
Tottenham har desværre også en lang historie med kriminalitet og bander.
Tottenham Hotspur F.C.
Herudover er bydelen mest kendt for sin fodboldklub ved navn Tottenham Hotspur F.C – i folkemunde kaldet Spurs.
Tottenham spiller i den bedste engelske række: Premier League, hvor de i skrivende stund ligger nummer 8.
Tottenham er trænet af den legendariske træner Jose Mourinho fra Portugal.
Blandt de bedste spillere på det nuværende hold er belgiske Jan Vertonghen, sydkoreanske Heung-Min Son og engelske Harry Kane.
Tidligere har danske Christian Eriksen spillet i klubben, men også legender som Gary Lineker, Glenn Hoddle, Paul Gascoigne og Gareth Bale.